Video : Tipsbladet
Europa League

Bedst og værst: Braga-offensiv kørte Brøndby over

Brøndby kunne intet stille op i returopgøret mod Braga, som blev tabt med 0-3. Tipsbladet.dk zoomer ind på opgøret fra Portugal.

Braga - Brøndby 3-1 (2-0) (Braga videre med samlet 7-3)

1-0 João Palhinha (19')
2-0 Andre Horta (41')
3-0 Paulinho (66')
3-1 Peter Bjur (85')

Kampens bedste:

Braga: Andre Horta
Han spillede kun en lille time, men Andre Horta var dominerende på bolden og scorede ikke mindst et fremragende mål for de portugisiske værter. Det er ikke svært at se, hvorfor den 22-årige portugiser er en af de største profiler på Braga-mandskabet og regnes for at være et stort talent i hjemlandet.

Brøndby: Simon Hedlund
Simon Hedlund blev også udskiftet, da han måtte give plads til debuterende Peter Bjur, men svenskeren var bedste mand for Brøndby i en svær kamp og stod for de få chancer, som Niels Frederiksens mandskab spillede sig frem til. Det er svært at klandre kantspilleren for hans indsats torsdag aften.

Kampens værste:
Tobias Børkeeiet er stadig ung og skal vænne sig til spillestilen i Brøndby og tempoet i de europæiske kampe. Det var tydeligt at se torsdag aften, hvor nordmanden havde en svær kamp på portugisisk grund. Børkeeiet var ofte for langsom i tanke og handling og fik slet ikke sat sit aftryk på kampen.

Kampens detalje:
Wilson Eduardo havde et fremragende langskudsforsøg kort efter pausen, men kampens detalje må gå til unge Jesper Lindstrøm, som med få minutter tilbage lavede to tunneller på Braga-forsvaret og selv var tæt på at sparke 3-2-scoringen ind. Flot aktion og fin kamp af kantspilleren.