Video : Tipsbladet
Europa League

Bedst og værst: Debutanten viste klasse

Brøndby IF - VPS 2-0 (2-0)
1-0 Teemu Pukki (16.)
2-0 Kasper Fisker (28.)

Kampens bedste

Brøndby IF
På Brøndby Stadion blev Kasper Fisker udnævnt til kampens spiller. Foruden ham som kandidat kunne man dog ikke komme udenom forårets helt store profil, Hany Mukhtar. Den offensive midtbanespiller assisterede Teemu Pukki til den første scoring, mens han gentagende gange agerede som spilbase i BIF's offensive spillestil. Mest bemærkelsesværdigt blev det, da han tog dribleturen ind i banen. Ganske kendetegnende endte hans afslutning dog lige på målmanden. Der dømmes dødt løb mellem Kasper Fisker og Hany Mukhtar.

VPS
Som forventet anlagde gæsterne en defensiv taktik, og som konsekvens kørte VPS-profilerne bolden rundt i egne rækker for at skabe større ro i spillet. Derfor satte det finske hold sin lid til få spillere, der skulle straffe Brøndby. Den tidligere Silkeborg-spiller, Steven Morrissey, forsøgte at skabe chancerne med fine dribleture. Dog var han ganske alene om opgaven og fik ikke udbytte for sine ture.

Kampens værste

Højre-backen, Jesper Engstrøm, var særdeles uheldig og så skidt ud fra kampens start i Brøndby. Allerede efter fem minutter smed spilleren bolden væk, inden samme nummer gentog sig en halv time senere. Engstrøm trivedes bestemt ikke under det tunge BIF-pres.

Kampens detalje

Selvtillidsfyldte Kasper Fisker lod sig udskifte til stor jubel hos Brøndby-fansene og med god grund. Spillerens hårde halvflugter lige uden for feltet viste en stor selvtillid hos midtbanespilleren, hvis afslutning klart var opgørets højdepunkt.