Video : Tipsbladet
Europa League

Bedst og værst: Thomsen gjorde fin figur på FCK's midtbane

Vi har zoomet ind på opgøret mellem Atletico Madrid og FC København.

Atletico Madrid - FC København 1-0 (1-0)
Kevin Gameiro 1-0 (7')

Kampens bedste

Atletico Madrid:

Det spanske hjemmehold gik på banen velvidende, at de danske gæster skulle levere et mirakel for at true Atletico Madrids videre avancement i Europa League. Diego Simeones spillere leverede en professionel indsats uden at spille sig ud, og efterlod især i anden halvleg meget af initiativet til FC København. Angel Correa spillede endnu engang strålende på midtbanen, men særligt Kevin Gameiro leverede en flot kamp og kronede også indsatsen med kampens enlige mål. 

FC København:

Denis Vavro og Michael Lüftner har været meget udskældte i denne sæson, men her til aften leverede de to midterforsvarere en solid indsats i FC Københavns midterforsvar. Prisen går dog til Nicolaj Thomsen, der i pausen blev rykket ind på den centrale midtbane, hvor han kæmpede bravt og var god på bolden. Peter Ankersen var også en blandt flere lyspunkter hos gæsterne.   

Kampens værste:

Angrebsduoen Andrija Pavlovic og Pieros Sotiriou leverede en fin indsats, men skulle FC København have haft uafgjort i Spanien, burde de to angribere have været farligere. Atletico Madrid har en solid defensiv, men det må alligevel bekymre Ståle Solbakken, at Sotiriou og Pavlovic på intet tidspunkt for alvor formåede at true Jan Oblak i Atletico-målet.

Kampens detalje:

Ståle Solbakken gav i det 80. spilleminut debut til kun 19-årige Jonas Wind, der er søn til nuværende Team Manager og tidligere målmandstræner i klubben, Per Wind. Angriberen leverede et fint indhop og havde også et udemærket forsøg på mål, der dog blev afvist af Jan Oblak. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.