Bendtner sikrede sejren mod Inter
Foto: Matthias Schrader/Polfoto
Europa League

Bendtner sikrede sejren mod Inter

Wolfsburg vandt 2-1 på udebane over Inter, og det var Nicklas Bendtner, der scorede sejrsmålet kort før tid.

Der var aldrig rigtig tvivl om udfaldt i Milano, efter Wolfsburg vandt det første opgør 3-1 og kom foran 1-0 efter 24 minutter. Selv om Inter udlignede med 20 minutter tilbage af kampen, manglede italienerne fortsat to scoringer bare for at få forlænget spilletid. 

I stedet for flere Inter-mål fik vi en enkelt danskescoring. Nicklas Bendter, der kom på banen efter en god time, scorede således til 2-1 og sikrede dermed Wolfsburg sejren på aftenen. Den samlede sejr lyder på 5-2. 

Det var den danske landsholdsangribers fjerde mål i 16 kampe for Wolfsburg, og det var altså med til at sikre holdet en plads i kvartfinalerne i Europa League. I morgen trækkes der lod om, hvem Bendtner og co. skal møde.