Benitez: Wolfsburg er én af favoritterne til at vinde Europa League
Foto: Felice Calabro/Polfoto
Europa League

Benitez: Wolfsburg er én af favoritterne til at vinde Europa League

Wolfsburg er en meget hård lodtrækning for Napoli, siger cheftræner Rafa Benitez, der anser tyskerne for at være blandt favoritterne til at vinde hele turneringen.

Nicklas Bendtners Wolfsburg blev modstanderen for Napoli, da UEFA fredag trak lod til kvartifinalerne i Europa League. Det tyske mandskab gjorde kort proces med Inter i ottendedelsfinalen, hvor Wolfsburg blev sejrsherrer i både ude- og hjemmekampen, og Napolis cheftræner, Rafa Benitez, udtrykker også stor respekt for de tyske modstandere.

- Vi møder én af de hårdeste modstandere, som vi kunne have trukket. De er en af favoritterne til at vinde finalen. I de to kampe mod Inter viste de alle sine styrker, de er nummer to i ligaen, og så har de vundet over Bayern München, siger Benitez ifølge Football Italia.

Han ser dog optimistisk på udfordringen og ser frem til at udkæmpe de to slag mod Wolfsburg.

- Vi går en meget stimulerende udfordring i møde. Vi har en tro os selv, og vi vil avancere, selvom vi ved, at det bliver svært, lyder det videre fra Benitez.

Bendtner blev matchvinder torsdag aften, da Wolfsburg på Giuseppe Meazza vandt med 2-1. Tyskerne vandt samlet 5-2 over Inter.