Boilesen har siddet ude i svær FCK-periode: Det har været særlig hårdt
De danske mestre fra FC København er i problemer i Superligaen, hvor holdet aktuelt bare ligger nummer seks med 14 point op til førerholdet Brøndby IF. Senest blev det til et nederlag på 0-3 i Haderslev til SønderjyskE - det var første gang nogensinde, at klubben tabte til SønderjyskE i Superligaen.
Før landskampspausen tabte FC København med 0-1 hjemme til ærkerivalerne fra Brøndby, der ikke havde vundet en Superliga-kamp i Telia Parken i næsten 13 år.
Fælles for de to kampe var, at de var uden den skadede back Nicolai Boilesen.
Den tidligere landsholdsspiller og Ajax-back har siddet ude med en skade, men han melder sig nu fit for fight og er dermed klar til at hjælpe FC København i bestræbelserne på at komme fra Moskva med et godt resultat torsdag aften, hvor FCK møder Lokomotiv Moskva i Europa League-gruppespillet.
- Det har været særlig hårdt at sidde ude her, hvor holdet har haft så svære tider. Så kribler det ekstra meget for at komme ind og hjælpe til, men nu er jeg i hvert fald blevet skaden kvit, siger Nicolai Boilesen til klubbens hjemmeside.
- Det siger sig selv, at humøret ikke er lige som i foråret, og det skal det heller ikke være, når vi ligger som vi gør. Så må vi tage de tæsk, der følger med fra fans og presse. Men indstillingen i truppen og i staben fejler intet og heller ikke troen på, at det nok skal vende, hvis vi bare bliver ved med at arbejde stenhårdt.
Nicolai Boilesen har ikke spillet for FCK siden den 29. oktober, hvor han udgik af opgøret mod AC Horsens med en mindre forstrækning i baglåret.
Mens FCK ligger nummer fem i Superligaen, fører FCK Europa League-gruppen med seks point for fire kampe. Samme pointantal som FC Sheriff, mens Lokomotiv ligger nummer tre med fem point.
Mens Boilesen er i kamptruppen, er Youssef Toutouh ude med en mindre skade.
Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?
Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?
Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.
Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.