• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Europa League Kenneth Jensen

Bookmaker gør Celtic til svag favorit mod FC København

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

De danske mestre fra FC København er underdogs, når holdet i foråret møder Celtic i Europa League. Men holdet har muligheder.

Af Kenneth Jensen

Det blev vel nærmest den trækning, som man kunne håbe på i FC København, da der tidligere mandag blev trukket lod til sekstendedelsfinalerne i Europa League.

Her blev FCK trukket til at møde de skotske mestre, og både manager Ståle Solbakken og forsvarsspiller Andreas Bjelland tror på mulighederne.

Det samme gør bookmakeren Danske Spil.

Her har man Celtic til at være en svag favorit, og bookmakeren vurderer, at favoritværdigheden er 60-40.

- Det er et stort hold, FCK skal møde. De har erfaring og er vant til at vinde fodboldkampe. Og så har de en hjemmebane, der for de fleste vil virke skræmmende, og det skal FCK være forberedt på, siger oddsansvarlig hos Danske Spil Peter Emmike i en pressemeddelelse.

FC København starter på hjemmebane den 20. februar, og så er der returkamp den 27. februar i Skotland.

Mens FC København endte som nummer to i puljen bag Malmö FF, blev Celtic gruppevinder foran Cluj, Lazio og Rennes.

Superliga

Mere Superliga

Fokus