Video : Tipsbladet
Europa League

Brøndby tager til Finland med talentfuld trio - men uden angriber

Ante Erceg er igen ikke med i Brøndby-truppen til returkampen i Europa League-kvalifikationen.

Brøndby har allerede det ene ben i næste kvalifikationsrunde til Europa League-gruppespillet efter en 4-1-sejr mod FC Inter Turku i sidste uge, men det er ikke ensbetydende med, at en række profiler får lov til at blive hjemme på Vestegnen.

Dog har Niels Frederiksen fundet plads til nogle af de unge Brøndby-talenter, der kan håbe på at få spilletid i udekampen.

Således er de to unge midtbanespillere Jesper Lindstrøm og Morten Frendrup udtaget, og det samme gør sig gældende for den talentfulde midterforsvarer Anton Skipper.

Derimod er der igen ikke fundet plads til Ante Erceg i truppen, og den kroatiske angriber ligner efterhånden en færdig mand i Brøndby, hvor Niels Frederiksen ser ud til at foretrække andre spillere i offensiven.

Herunder følger Brøndby-truppen til kampen i Finland:

1. Marvin Schwäbe
16. Michael Tørnes
2. Jens Martin Gammelby
3. Anthony Jung
6. Hjörtur Hermannsson
7. Dominik Kaiser
8. Kasper Fisker
11. Mikael Uhre
12. Simon Tibbling
14 Kevin Mensah
18. Jesper ’Jobbe’ Lindstrøm
19. Morten Frendrup
20. Kamil Wilczek
21. Lasse Vigen
22. Josip Radosevic
23. Paulus Arajuuri
27. Simon Hedlund
28. Anton Skipper
42. Tobias Børkeeiet