• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Europa League Sylvester Guldberg Røn

Brøndby ude af Europa League efter ny målfest

Brøndby ude af Europa League efter ny målfest
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Brøndby IF er ude af årets Europa League, efter at de torsdag aften tabte med 2-4 på hjemmebane til Genk. Kamil Wilczek og Johan Larsson lavede målene for de blå-gule

Af Sylvester Guldberg Røn

Brøndby IF var torsdag på en overordentlig svær opgave, da de skulle forsøge at vende 5-2 nederlaget fra sidste uges opgør i Belgien. Det lykkedes ikke, da Belgien igen trak sig sejrsrigt ud af opgøret og spillede sig i Europa League-gruppespillet.

Efter 13 minutter skulle Genk udbygge deres føring fra første kamp. Ukraineren Ruslan Malinovskiy modtog kanten af feltet, hvor han efter et kort træk resolut bankede bolden i nettet. Afslutningen var ikke yderligt placeret, men Brøndby-keeper, Marvin Schwäbe, havde et dårligt udsyn, og kunne derfor ikke nå at reagere.

Brøndby ville dog stadig frem og jagte overraskelsen og efter en halv time, var de tæt på at udligne. Johan Larsson blev sendt til baglinjen og der fandt han på flot vis Lasse Vigen på kanten af feltet. Helt upresset overplacerede Vigen dog sparket, og sendte den forbi.

Umiddelbart efter slog Genk kontra. Genks angriber Dieumerci Ndongala blev sendt i dybden i et kontraangreb, og på kanten af det lille felt knaldede han bolden ind bag en chanceløs Marvin Schwäbe.

Men det gik stærkt i Brøndby. Blot et enkelt minut efter Genks mål, skulle Brøndby få udlignet. En høj bold i Genk-feltet udløste klumpspil. Bolden endte dog ved brandvarme Kamil Wilczek, der flugtede bolden i nettet og reducerede.

Brøndby pressede på for en udligning inden pausen, men der blev ikke scoret yderligere i første halvleg.

Brøndby kom fint ud til anden halvleg, hvor flere forsøg var ved at blive nærgående. Wilczek var farlig med en flugter langt udefra, mens Hany Mukhtar var ved at dirrigere et indlæg fra Anthony Jung i nettet. Ind kom bolden dog ikke.

Det gjorde den dog kort tid efter. Efter 58 minutters spil slog Anthony Jung et indlæg ind i boksen, angriber Ante Erceg forlængede, inden Brøndby-anfører Johan Larsson kom stormende ved bagerste stolpe og sparkede bolden i nettet til en udligning.

Genk skulle dog komme foran på ny. Efter 66 minutter steg Sebastian Dewaest til vejrs på et hjørnespark og pandede belgierne på 2-3.

Sidste uges hattrickhelt for Genk, Mbwana Samata, ville også lege med. Efter 86 minutter overløb han Joel Kabongo og udbyggede Genks føring til 2-4.

Der kom ikke flere scoringer i det målrige opgør, og dermed må Brøndby IF sande, at det ikke bliver til europæisk gruppespil i år. Genk vinder det samlede opgør med hele 9-4 og er videre til gruppespillet i Europa League.

Superliga

Optakt: AGF - Brøndby IF
Optakt: AGF - Brøndby IF

En af sæsonens største kampe i Århus spilles søndag, hvor rivalerne fra Brøndby IF kommer på besøg. Begge hold har br...

Mere Superliga

Fokus