Video : Tipsbladet
Europa League

Chelsea sikkert videre i Europa League efter ny sejr over Malmö

Chelsea sikrede sig videre avancement med en samlet 5-1-sejr over Malmö FF.

Der var et danskermøde på menuen, da Chelsea tog imod Malmö FF i Europa League torsdag aften. Begge mandskaber havde nemlig dansk islæt i startopstillingen, da Andreas Christensen var i startopstillingen for Chelsea, mens Lasse Nielsen, Anders Christiansen og Søren Rieks var at finde i Malmö FF’s.

Det endte med, at Chelsea løb med en 2-0-sejr, men de engelske værter kørte længe i frigear.

Malmö FF kom godt nok ikke til de store chancer, men det gjorde Chelsea heller ikke, og første halvlegs bedste forsøg var et langskud fra Chelseas Ross Barkley. 

Som kampen skred frem, fik Chelsea dog bedre og bedre styr på kampen, og det kastede også et føringsmål af sig. I det 55. minut afsluttede Olivier Giroud en fremragende kontra med at prikke bolden over stregen.

Derefter kørte Chelsea i frigear, og det lod ikke til, at Malmö kunne true den engelske storklub. I stedet havde de engelske værter større chancer, og de fik også udbygget føringen med et kvarter igen.

Malmö-stopperen Rasmus Bengtsson fik sit andet gule kort og blev udvist, da han begik et frispark på kanten af eget felt, og som om at det ikke var slemt nok, bragede Ross Barkley frisparket i kassen efterfølgende.

I slutminutterne slog unge Callum Hudson-Odoi det sidste søm i kisten, da han bankede 3-0-scoringen i mål efter en smuk tværaflevering af Willian.

Det sluttede 3-0, og dermed går Chelsea videre med en 4-1-sejr over svenskerne.