• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Europa League Anders Dehn

Chelsea-træner klar til at give AC spilletid: Jeg har stor tillid til ham

Andreas Christensen kommer til at spille Europa League-semifinalen i aften og formentlig også de sidste kampe i sæsonen, og Chelsea-træner Maurizio Sarri er sikker på, at danskeren er klar til den opgave.

Af Anders Dehn

I denne sæson har Andreas Christensen primært været backup i Chelseas forsvar, men nu får han chancen for at vise sig frem i sæsonens vigtigste kampe. Alt tyder på, at han starter inde i aften, når Chelsea spiller Europa League-semifinale mod Eintracht Frankfurt, og de resterende kampe i Premier League.

Årsagen er, at Antonio Rüdiger er skadet for resten af sæsonen, mens Gary Cahill og unge Ethan Ampadu også fortsat kæmper med skader. Det efterlader "AC" og David Luiz som de eneste kampklare midtstoppere i truppen.

Læs også: Spilforslag til Europa League: Værdi i Frankfurt

Chelsea-træner Maurizio Sarri slår dog fast, at han er sikker på, at Christensen nok skal levere varen.

- Andreas har allerede spillet 25 kampe i denne sæson, så han er klar. Jeg håber, at han er meget frisk mentalt og fysisk. Jeg er sikker på, at han er klar til at spille alle kampe, så problemet er antallet af midtstoppere. Jeg har stor tillid til Andreas, forid han har også spillet nogle vigtige kampe, siger Sarri til klubbens hjemmeside.

Lige præcis i Europa League har "AC" spillet fuld tid i samtlige Chelseas 12 kampe. Det er blevet til 11 sejre og en enkelt uafgjort mod MOL Vidi FC. 

I aften venter så opgør nummer 13, når Chelsea gæster Frankfurt. Det er den første af to semifinalekampe. Den samlede vinder møder enten Arsenal eller Valencia i finalen. Der er kickoff klokken 21.

Superliga

Mere Superliga

Fokus