Video : Tipsbladet
Europa League

Chelsea vandt over Vidi uden at imponere

Chelsea spillede langt fra prangende, men de besejrede alligevel ungarnske MOL Vidi med 1-0 i Europa League-gruppespillet. Alvaro Morata blev matchvinder for Chelsea.

Chelsea roterede i aftenens kamp mod upåagtede Vidi, og det betød blandet andet at Alvaro Morata og og Ruben Loftus-Cheek var at finde blandt Chelseas startende 11.

Det var en chancerig første halvleg, hvor Alvaro Morata burde have sendt Chelsea i front. Han blev på fornem sendt i dybden, men alene med målmanden inde i det lille felt, ramte spanieren end ikke målet.

Vidi bed også fra sig i første halvleg, hvor de havde optræk til flere chancer. Det blev dog ved Moratas chance og Vidis fine takter, da der ikke blev scoret i første halvleg.

Chelsea satsede lidt mere efter pausen og efter 70 minutters spil, gav det pote, da Alvaro Morata gjorde skaden god igen fra tidligere. Et indlæg blev slået ind i Vidi-feltet, Willian forlængede på fornem vis og inde foran mål stod Morata, der kunne sparke bolden over stregen.

Vidi var tæt på en udligning efter 82 minutters spil, da Armin Hodzic sendte en god afslutning afsted inde i det lille felt. Chelsea-keeper Kepa Arrizabalaga diskede dog op med en fremragende redning.

Hverken Chelsea eller Vidi scorede yderligere i kampen, og dermed har Chelsea maksimumpoint efter de to første kampe i Europa Leagues gruppe L