Video : Tipsbladet
Europa League

Cornelius efter overraskende nederlag: Derfor fodbold er underholdende

Det er ikke altid favoritten, der vinder, eller det hold, der har det største overtag. Det måtte Bordeaux og Andreas Cornelius sande, da det blev til et nederlag til FCK torsdag aften.

Længe var FC København foran, men da franske Bordeaux fik udlignet til 1-1, lignede det et spørgsmål om, hvorvidt FCK var i stand til at holde fast i det ene point. Men så gik det danske mandskab op i den anden ende, hvor Robert Skov høvlede bolden i nettet, og så endte det med en sejr til FCK, der nu står på fire point for de første to gruppekampe.

En utrolig vigtig sejr for Ståle Solbakkens mandskab, der nu møder det mandskab, man før gruppespillet troede, var dårligst af de fire hold. Slavia Prag. Først i København, siden i Tjekkiet.

For Bordeaux begynder alvoren dog at melde sig - klubben, der har Lukas Lerager og Andreas Cornelius i truppen, har tabt de første to kampe, og nederlaget mod FC København gjorde ondt, for det var en kamp, Bordeaux styrede, og da klubben kom på 1-1, var der tryk på FCK.

- Jamen sådan er det nogle gange, sagde Andreas Cornelius til 6'eren efter nederlaget, der altså kom efter et stort Bordeaux-pres:

- Vi presser meget på, og det er meget spil til et mål i anden halvleg. Vi får et mål, rammer stolpen, og så scorer de til sidst. Det er det, der sker i fodbold, og det er derfor, det er så underholdende.

Andreas Cornelius kom ind i opgøret i anden halvleg, og han stod for assisten til 1-1. Det holdt dog ikke.

Du kan se hele interviewet med Andreas Cornelius i afspilleren øverst i artiklen.