Video : Tipsbladet
Europa League

Danskerrige Malmø baskede Besiktas

Svenske Malmø FF sikrede sig en flot sejr, da de besejrede tyrkiske Besiktas med 2-0. Malmø havde tre danskere med fra start.

Lasse Nielsen, Søren Rieks og Anders 'AC' Christiansen var alle med fra start, da Malmø besejrede tyrkiske Besiktas i Sverige. 

Besiktas var tæt på at komme foran i første halvleg, da Jeremain Lens brød i gennem i venstresiden og pludselig havde frit løb mod Malmø-keeper Johan Dahlin. Den tidligere FC Midtjylland-keeper vandt dog duellen på fornem vis.

Besiktas var også farligst i resten af første havleg, men de fik ikke bolden over stregen. Det gjorde Malmø til gengæld efter 53 minutters spil.

Andreas Vindheim modtog bolden i højresiden meget tæt på Besiktas’ baglinje, hvor han slog et indlæg. Indlægget blev dog rettet af og snød fuldstændig Loris Karius i Besiktas-målet, da det sejlede ind i det lange hjørne. Et flot mål der givetvis ikke var med vilje.

Malmø skulle også udbygge føringen, da den bundrutinerede anfører, Markus Rosenberg, var sikkerheden selv fra straffesparkspletten.

Med aftenens resultat er Malmø og Besiktas begge noteret for tre point i Europa Leagues gruppe I.