Video : Tipsbladet
Europa League

Durmisi slipper med skrækken: Armen er ikke brækket

Det så ikke rart ud, da Riza Durmisi i torsdagens Europa League-kamp mod Eintracht Frankfurt faldt yderst uheldigt ned på sin arm. Heldigvis viser det sig nu, at armen ikke er brækket.

Den danske Lazio-spiller startede for en sjælden gang inde, da Lazio mødte Eintracht Frankfurt i Europa League torsdag aften.

Uheldigvis for danskeren måtte han dog allerede efter 18 minutter udgå af opgøret, da han efter en duel faldt uheldigt ned på sin arm.

Her til morgen offentliggjorde Riza Durmisi så et billede fra hospitalet, hvor han lå med armen indbundet. Durmisi skrev, at han ville komme stærkere tilbage.

Allerede nu er der dog kommet gode nyheder, idet Riza Durmisi har tweetet, at hans arm heldigvis ikke er brækket, og at han derfor forventes klar igen snart.