Video : Tipsbladet
Europa League

Efter kun tre måneder: Yaya Toure forlader Olympiakos

Yaya Toure og Olympiakos har valgt at stoppe samarbejdet.

Efter seks år i Manchester City forlod Yaya Toure den engelske klub i sommer, og i september skrev han under på en kontrakt med græske Olympiakos.

Men kun tre måneder efter skal han nu ud og lede efter en ny arbejdsgiver.

Olympiakos og Yaya Toure er således blevet enige om at stoppe samarbejdet, meddeler den græske klub i en pressemeddelelse.

- Olympiakos og Yaya Toure vil gerne meddele fansene, at de indbyrdes har aftalt at afslutte deres samarbejde. Yaya forlader klubben som en ven, og Olyampiakos’ døre vil altid stå åbne for ham. Vores veje vil sikkert krydse igen, skriver klubben.

35-årige Yaya Toure nåede blot at spille fem kampe for Olympiakos, hvoraf to var i Europa League. I 2005-06-sæsonen var Toure også i Olympiakos, hvor han var med til at vinde det græske mesterskab og den græske pokalturnering.

Yaya Toure har spillet mere end 300 kampe for Manchester City og har også tidligere optrådt for AS Monaco og FC Barcelona.