Video : Tipsbladet
Europa League

Emery om Europa League: En titel alle vil vinde

Ifølge Unai Emery er Europa League en turnering, alle hold vil vinde.

Arsenal spiller torsdag deres anden semifinale-kamp på udebane mod Napoli. London-klubben vandt det første opgør 3-1 hjemme på Emirates. 

Der venter Unai Emerys tropper en vigtig opgave, idet klubben søndag med al sandsynlighed spillede sig ud af kampen om top fire-pladserne i Premier League, og dermed er de nødt til at vinde Europa League, hvis de vil være med i Champions League i næste sæson. 

Arsenal-træner Unai Emery mener, at Europa League er en turnering, der er blevet større med tiden, og samtidig påpeger han, at alle hold ønsker at vinde turneringen. 

- Første gang jeg jagtede denne titel, var i min tid hos Valencia, og dengang tror jeg, at det var en mindre titel, end det er nu. Den er blevet større, og det er vigtig titel for alle de hold, der ikke er med i Champions League. Det er en titel, som alle ønsker at vinde. Jeg synes, at det er fair at belønne vinderne med en plads i Champions League, siger han ifølge Sky Sports. 

Kampen mellem Napoli og Arsenal fløjtes i gang torsdag kl. 21:00.