Video : Tipsbladet
Europa League

EL-lodtrækning: Dem kan FCM, Brøndby, FCN og FCK trække

Mandag klokken 13.30 er der lodtrækning til næste kvalifikationsrunde af Europa League. Fire danske hold er i bowlen. Her kan de se, hvem de kan trække, hvis de klarer sig videre fra tredje kvalifikationsrunde.

I dag er i al stilfærdighed en vigtig dag for fire Superliga-hold. Der er således lodtrækning til playoffrunden af Europa League-kvalifikationen, og her vil både FC Midtjylland, Brøndby IF, FC Nordsjælland og FC København være i bowlen.

Tipsbladet.dk giver dig overblikket over, hvem de fire danske klubber kan trække. Og her gælder det om at holde tungen lige i munden.

FC Midtjylland:

Mestrene skal først forbi walisiske The New Saints. Klarer de det, kan de trække et hold, der har tabt i tredje runde af Champions League-kvalifikationen. De mulige modstandere her er:

Malmö FF - MOL Vidi
Celtic - AEK Athen
Qarabag - BATE Borisov.

FCM kan også ende med et af de andre hold, der spiller tredje runde af Europa League-kvalifikationen. Det er: 

Ludogorets Razgrad - Zrinjski
FC Sheriff - Valur
Spartaks Jūrmala - Sūduva
Torpedo Kutaisi - Kukës

Brøndby IF:

Den forestående runde byder på to opgør mod Spartak Subotica fra Serbien, og hvis Brøndby klarer sig videre fra den runde, venter to opgør mod vinderne af de følgende dueller.

Dinamo Minsk - Zenit Skt. Petersborg
Olympiacos - Luzern
Gent - Lech Poznan
Zorya Luhansk - Braga
Trencin - Feyenoord

FC Nordsjælland:

Også FC Nordsjælland står foran serbisk modstand i form af Partizan Beograd. Vinder de unge danskere samlet, løber de ind i et af de følgende hold.

Pyunik - Maccabi Tel-Aviv
Beşiktaş - LASK
Jagiellonia Białystok - Gent
Sevilla - Žalgiris Vilnius

FC København:

FCK er modsat de øvrige danske hold seedet i lodtrækningen og burde på papiret få lettere modstandere. Som den følgende liste af mulige hold viser, er det dog ikke nødvendigvis tilfældet. Lodtrækningen kan eksempelvis byde på et gensyn med Andreas Cornelius og Atalanta - hvis altså FCK slår CSKA Sofia ud.

Apollon Limassol - Dinamo Brest
Hapoel Haifa - Atalanta
FC Ufa - Progrès Niederkorn
Slovan Bratislava - Rapid Wien

Kampene i playoffrunden afvikles torsdagene 23. august og 30. august.