• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Europa League Oliver Okstrøm

Falk: Lugano-kampen skal bringe os på sporet igen

FC Københavns Rasmus Falk vil bruge den kommende kamp i Europa League på at løfte sig igen sammen med resten af holdet.

Af Oliver Okstrøm

FC København har i de to seneste Superliga-kampe gået fra banen uden point, og torsdag tager de danske mestre hul på Europa League-gruppespillet. Det er mod schweiziske Lugano, og den kamp skal bruges til at komme på ret køl igen.

Det fortæller midtbanespilleren Rasmus Falk i et interview på FC Københavns officielle hjemmeside.

- Lugano-kampen er en god mulighed for at løfte os, og vi vil gerne skabe en god oplevelse for alle, der kommer ind til kampen og for os selv som gruppe, siger han og fortsætter:

- De europæiske kampe er en del af vores identitet, og jeg tror, at det er godt for os med en kamp på internationalt niveau, vi kan bruge til at bringe os op i tempo og tilbage på sporet i, lyder det fra Rasmus Falk.

Han forklarer endvidere, at man nu skal bruge disse dage til at lære en masse om modstanderen, ligesom der også skal arbejdes med deres eget spil på træningsbanen. Dertil glæder Falk sig til at spille på hjemmebane igen efter en række udekampe.

- Jeg glæder mig altid til at spille hjemme i København, og de europæiske kampe har altid en særlig stemning. Vi skal gå ud for at skabe den her særlige energi, vi kan sammen med vores fans, og vi vil virkelig gerne levere en stærk præstation og få en god start på det her gruppespil, som vi skal kæmpe for at gå videre fra, fastslår Falk.

Kampen mellem FC København og Lugano spilles på torsdag klokken 18.55, og den sendes direkte på 6'eren.

Superliga

Mere Superliga

Fokus