Traditionen tro, fristes man næsten til at sige, deltager FCK endnu engang i et europæisk gruppespil.
Her torsdag aften befinder københavnerne sig i Ukraine, hvor de skal møde Dynamo Kiev på Olimpiyskiy Stadium i Europa League.
Læs også:Robert Skov svarer på kritik fra Solbakken: Det er umuligt at time
En af spillerne der forventes at få en vigtig rolle i kampen er Rasmus Falk, der bør have friske ben efter at have afsonet to karantænedage efter hans fodboldstøvle ramte Brøndby-spilleren Dominik Kaiser i ansigtet.
I aftenens opgør har FCK-spillerne stor tro på egne evner, og de har noget at have det i, fordi pånær i én kamp I Rasmus Falks tid i FCK, har Københavnerne altid formået at skabe som minimum en lige kamp.
Læs også:Superagenter truer med at sagsøge DBU-boss: Betragt brevet som et varsel
- Det er faktisk kun mod Atletico Madrid (i februar 2018, red.), især i hjemmekampen, jeg fornemmede, at vi ikke kunne være med. Så vi går på banen med selvtillid, siger han til DR.
Kampen fløjtes i gang klokken 21.