Video : Tipsbladet
Europa League

FC København melder alt udsolgt til Atletico Madrid-kamp

Der er ikke flere billetter at få til opgøret mellem FC København og Atletico Madrid, fortæller den danske klub.

Når Viktor Fischer, Robert Skov og de andre FCK'ere på torsdag træder ind på Telia Parkens græstæppe for at møde det spanske storhold Atletico Madrid, bliver det foran et udsolgt stadion.

FC København har netop via sin hjemmeside bekræftet, at der ikke er flere billetter til Europa League-opgøret, der spilles 21.05, og klubben opfordrer tilskuere til at møde frem i god tid, da man blandt andet har nogle sikkerhedsregler, der skal overholdes. Klubben skriver, at alle afsnit på stadion er åbent fra 19.35.

Ifølge FCK var der sidst fuldt hus tilbage i 2013 til et Champions League-opgør mod Cristiano Ronaldo og Real Madrid. Dengang lød tilskuertallet på 37.241 tilskuere.

FC København starter Europa League sekstendedelsfinalen på hjemmebane mod Atletico Madrid, og torsdag den 22. februar er der så returopgør i Madrid, hvor Ståle Solbakken og FCK altså skal forsøge at lave et mirakel mod et af Europas bedste klubhold.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.