Video : Tipsbladet
Europa League

FCK-back før Celtic-opgør: Der er store forventninger fra vores fans

Selv om forårsåbningen på Superligaen ikke gik, som FC København håbede på, melder Pierre Bengtsson FC København klar til torsdagens møde mod Celtic.

De tabte 0-1 til Esbjerg fB fredag, men FC København er ikke uden selvtillid før opgøret torsdag mod Celtic FC.

Ståle Solbakkens danske mestre ligger syv point efter FC Midtjylland i tabellen, men man er stadig med i Europa League, og det første af to opgør mod de skotske mestre venter torsdag foran et udsolgt Parken.

Pierre Bengtsson er fortrøstningsfuld før opgøret.

Læs også:Bedst og værst: Flyvende Esbjerg-stopper dominerede mod FCK

- Vi er selvfølgelig klar over, hvordan det bliver på Celtic Park (returkampen 27. februar, red.). Men Parken er udsolgt til første kamp, og man skal ikke glemme, at vores fans er i stand til at lave meget larm og skabe en intimiderende atmosfære. 

- Vi ønsker at give fansene en aften, de husker. De har store forventninger, når vi spiller hjemme i Europa. Vi har en stærk historie, når det handler om at skabe store europæiske resultater i Parken mod store hold.

- Vi er stærke hjemme, og vores fans forventer, at vi leverer en stor præstation mod Celtic. Vi har en stor tro på, at vi kan vinde kampe, og for en klub som vores, er det rigtig godt, når man kan komme så langt i Europa League. Alt herfra er ren bonus, siger Pierre Bengtsson til The Scottish Sun og forklarer, at det er skotterne, presset er på:

Læs også:FCK må undvære fem spillere i Superliga-premieren

- Celtic er favoritter til at gå videre, og vi er underdogs. Hvis vi går videre, vil det være meget stort for os.

FC København sluttede som nummer to bag Malmö FF i Europa League-puljen. Foran Dynamo Kiev. 

Der er kampstart 18.55 på torsdag i København.

Læs også:De "tunge" drenge er tilbage: Bjelland, Fischer og N'Doye med ...

Læs også:N'Doye og Bjelland kan 2020-debutere mandag eftermiddag

Læs også:Her er FCK-truppen til træningslejr