Video : Tipsbladet
Europa League

FCK-boss afviser Slaget om Norden: Det må være FCM mod Djurgården

Ståle Solbakken er i godt humør forud for torsdagens brag mod Malmö FF.

"Slaget om Norden".

Sådan er opgøret mellem FC København og Malmö FF torsdag aften i Telia Parken blevet døbt, og det kan man jo godt forstå. De to klubber har på hver sin side af Øresund raget mesterskaber i stribevis til sig de seneste mange år, og de har en europæisk tradition, som ingen i Sverige eller Danmark kan måle sig med i nyere tid.

Ståle Solbakken er dog ikke sikker på, at Slaget om Norden er den rette betegnelse om torsdagens kamp.

Læs også:Ståle Solbakken afslører: Ville hente Markus Rosenberg

- Som det ser ud lige nu, er det vel mellem Djurgården og FC Midtjylland, siger FCK-manageren med et grin ifølge Fotbollskanalen.

Da Allsvenskan sluttede for nogle uger siden, kunne Djurgården lade sig hylde som svenske mestre foran Malmö FF, mens FC Midtjylland som bekendt aktuelt topper Superligaen med et forspring på syv point ned til FC København.

Ståle Solbakken tilføjer:

Læs også:Norsk klub vil ikke beholde Youssef Toutouh

- Det er ikke noget, én kamp skal afgøre. Jeg er vokset op på grænsen til Sverige, og jeg kender de store klubber historisk set. Det var stort, da de spillede deres store europæiske kampe om onsdagen. Man vidste, at det presspil, som både Malmö FF og IFK Göteborg praktiserede dengang, gav store, store resultater.

Det første opgør mellem FC København og Malmö FF i Europa League endte 1-1. 

Læs også:Tysk storklub hjælper Danmarks muligheder i Europa

Læs også:U21-landsholdet skal til Tyrkiet: Her er truppen

Læs også:Ni Superliga-spillere kan holde tidlig juleferie