Video : Tipsbladet
Europa League

FCK-keeper vil have rent bur i Amsterdam

Robin Olsen vil ikke indkassere mål i udekampen mod Ajax, der ellers har scoret i de seneste 26 hjemmekampe.

FCK tager torsdag til Amsterdam Arena for at sikre sig avancement til Europa Leagues kvartfinaler. Men for målmand Robin Olsen er der ét punkt mere på dagsordenen:

- Vi er stærke i defensiven, og de vil få det svært. Og selvfølgelig vil jeg da have et clean sheet, siger Robin Olsen til EB.dk.

Det kan dog blive lettere sagt end gjort. Svenskeren har godt nok allerede 23 af slagsen i sæsonen, men sidste gang Ajax blev holdt fra fadet på hjemmebane var i januar 2016. Torsdagens hjemmehold har med andre ord formået at score hjemme på Amsterdam Arena i 26 kampe i træk. 

Der skal altså en stor præstation til af FCK-holdet, hvis Ajax skal gå tomhændet fra banen i aften.