Video : Tipsbladet
Europa League

To FCK-spillere på UEFA's EL-drømmehold

Både Michael Lüftner og Benjamin Verbič har fundet vej til UEFA's officielle hold for gruppespillet i Europa League

Det har ikke været en dans på roser at være FCK-spiller i denne sæson, hvor det har haltet i Superligaen. Lidt bedre er det gået i Europa League, og nu falder der ros af til to FCK-spillere, som har leveret i Europa League.

Ved hjælp af statistik, der er hentet fra FedEx Performance Zone, har UEFA.com udvalgt de spillere, der præsterede bedst i de seks kampe i gruppespillet.

Selvom FedEx Performance Zone laver statistik ud fra både indenlandske og europæiske kampe, så er spillerne på drømmeholdet udelukkende udvalgt ud fra deres præstationer i de seks Europa League gruppespilskampe.

Michael Lüftner er valgt til drømmeholdet, fordi han var en del af et forsvar, som kun lukkede tre mål ind i løbet af de seks kampe. Derudover stod Lüftner også for mål, hvor den tjekkiske landsholdsspiiller noterede sig to af slagsen.

Benjamin Verbič havde også et godt Europa League-gruppespil, hvor han med tre mål og to assists, var den andenbedste spiller i gruppespillet, når man vurderer ud fra FedEx Performance Zone ranglisterne. Den sidste gruppespilskamp var hans bedste, da han leverede to assists og otte muligheder til sine holdkammerater mod Sheriff.

Sådan ser drømmeholdet ud:

Aly Keita (Östersund)

Stefan Lainer (Salzburg)
Sotirios Papagiannopoulos (Östersund)
Michael Lüftner (København)
Alberto de la Bella (Real Sociedad)

Emiliano Rigoni (Zenit)
Sergio Canales (Real Sociedad)
Remo Freuler (Atalanta)
Benjamin Verbič (København)

Aritz Aduriz (Athletic)
André Silva (Milan)


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.