FCM må undvære svensk keeper mod Manchester United
Europa League

FCM må undvære svensk keeper mod Manchester United

Det bliver Mikkel Andersen, der vogter buret for FC Midjtylland i torsdagens Europa League-kamp.

Når FC Midtjylland løber på banen torsdag aften til kampen mod Manchester United i Europa League, bliver det uden det oprindelige førstevalg Johan Dahlin som en del af startopstillingen. 

Dahlin har været skadet siden august, og han når ikke at blive klar til kampen. 

Websitet bold.dk skriver således, at cheftræner Jess Thorup onsdag har oplyst, at Dahlin ikke er med i truppen til torsdagens kamp. Til gengæld er Kristian Bak med i truppen. 

FC Midtjylland havde også Mikkel Andersen som målmand i størstedelen af efteråret, heriblandt de seks gruppespilskampe i Europa League.