• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Europa League Oliver Okstrøm

FCM's mulige modstander svækket: Rangers-profil solgt til tyrkisk fodbold

FC Midtjyllands sandsynlige modstander i Europa League-kvalifikationen har solgt Daniel Candeias til tyrkiske Genclerbirligi.

Af Oliver Okstrøm

Når FC Midtjylland træder ind i Europa League-kvalifikationen, så venter enten skotske Glasgow Rangers eller Progres Niederkorn fra Luxembourg. Her bliver det sandsynligvis mod skotterne, og her kommer de til Herning uden en af deres største profiler, Daniel Candeias.

Han er nemlig blevet solgt til tyrkiske Genclerbirligi. Det melder Glasgow Rangers selv på klubbens officielle hjemmeside

Den portugisiske kantspiller nåede at være i klubben i to år, hvor det blev til 14 mål i 70 kampe, men der er allerede nu blevet dækket ind på kanterne, da Rangers-manager Steven Gerrard allerede har hentet Jake Hastie, Jordan Jones og Sheyi Ojo ind denne sommer.

Selv havde Gerrard en god samtale med Candeias, fortæller han i et interview med Rangers.

- Jeg talte med Daniel i onsdags, og han sagde, at han ville skifte til Tyrkiet. Vi havde en henvendelse, og vi tog en moden samtale. Jeg sagde, at jeg gerne ville have ham til at blive og kæmpe for trøjen, men han ville ud og prøve sig af i tyrkisk fodbold, siger Gerrard.

31-årige Daniel Candeias havde ét år tilbage af sin kontrakt med Glasgow Rangers.

Superliga

Mere Superliga

Fokus

Optakt: OB - AaB

Ob har tabt tre kampe i træk og mærker presset i en svær sæson-afslutning, hvor det mandag aften gælder AaB, der ikke har tabt i de seneste tre runder.

Optakt: Brøndby IF - FC Midtjylland

Brøndby var inde i en god periode, men har siden tabt et par kampe i streg. Nu venter så et opgør mod FC Midtjylland, der håber på at kunne trække yderligere fra i toppen af Superligaen.