FC København fik søndag et katastrofalt afsæt til torsdagens ottendedelsfinale i Europa League mod Istanbul Baksehir, da løverne tabte 0-1 hjemme i Telia Parken til AC Horsens. Noget bedre gik det for tyrkerne.
Istanbul Basaksehir var på udebane oppe imod Göztepe, og det kastede en stensikker 3-0-sejr af sig. Hjemmeholdet bragte den tidligere Brøndby-bomber Kamil Wilczek i aktion til den sidste halve time, men polakken jagter fortsat sin første scoring for Göztepe.
Læs også:Tamme FCK skuffer fælt hjemme mod bastante AC Horsens
Istanbul Basaksehir bragte sig foran efter 40 minutter ved den tidligere Premier League-stjerne Demba Ba, og efter pausen blev det 2-0 og 3-0 ved henholdsvis Enzo Crivelli og Irfan Kahveci.
Med sejren cementerede Istanbul Basaksehir førstepladsen i den tyrkiske liga med tre point ned til Trabzonspor, der dog står noteret for en kamp mindre og kan udligne afstanden med en sejr over Yeni Malatyaspor onsdag aften.
Læs også:Skuffet Rasmus Falk om FCK’s forår: Det har været en katastrofe
Der er kampstart mellem Istanbul Basaksehir og FC København torsdag klokken 18.55.