Roma indkasserede et sent nederlag til Borussia Mönchengladbach, der vandt 2-1 torsdag aften.
I kampen indtog den argentinske Roma-stopper Federico Fazio en hovedrolle. Hanscorede nemlig både selvmål og mål.
Efter en halv times spil sendte Fazio første gang bolden i nettet, men det var uheldigvis i det forkerte mål. Tyskernes Marcus Thuram sendte et skarpt indlæg ind i Romas felt, hvor Fazio fik prikket bolden i mål.
Men han tog dog revanche midtvejs i anden halvleg. Denne gang var det holdkammeraten Aleksandar Kolarov, der sendte et indlæg ind i Gladbachs felt, hvor Fazio flugtede udligningen i mål.
Det så efterfølgende ud til, at det ville ende uafgjort, men det ændrede Marcus Thuram på i det femte overtidsminut, da han scorede med et hovedstød fra tæt hold.
2-1 blev slutresultatet, og dermed rykker Gladbach væk fra sidstepladsen i Gruppe J. De overhaler imidlertid Roma og rykker op på femtepladsen. Begge hold har dog fem point.