• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Europa League Oliver Okstrøm

Har været plaget af skader: Duelund er fri for skruer

Mikkel Duelund er kommet et stort skridt nærmere at spille for Dynamo Kiev igen.

Af Oliver Okstrøm

Den tidligere FC Midtjylland-spiller Mikkel Duelund skiftede til Dynamo Kiev i 2018, men det er en siden blevet til et ophold med op- og nedture. Sidstnævnte handler mest om skader, som har været efter den danske offensivspiller.

Tilbage i december blev han ramt af en ankelskade, men nåede lige nøjagtig at komme tilbage og spille tre kampe for klubben, inden han tog med det danske U21-landshold til EM-slutrunden i Italien.

For få dage siden blev han ramt af et tilbagefald, men det har ikke været så alvorligt som frygtet. Onsdag har Mikkel Duelund lagt et billede op på det sociale medie Instagram, hvor han fortæller, at skruerne er blevet fjernet fra foden.

- Mit blik siger det hele. Operationen er ovre, og der er ikke mere metal i mit ben, og jeg har det som om, at der ikke er flere skadesdage forude. Jeg kan ikke vente med at vende tilbage på banen for Kiev, lyder det fra Duelund.

Dynamo Kiev og Duelund er desuden i gruppe med FC København i Europa League-gruppespillet.

22-årige Mikkel Duelund har spillet 13 kampe, og det er blevet til en enkelt scoring siden skiftet fra FC Midtjylland.

Superliga

Mere Superliga

Fokus