Napoli var favoritter, da Dynamo Kiev torsdag gæstede i Europa League. Trods en drømmestart til gæsterne var det da også de italienske værter, der trak det længste strå med sejren på 3-1.
Der var dog blot gået et minut, før gæsterne kunne juble. Rutinerede Kevin Kuranyi nåede højest på hjørnesparket fra Valbuena, og headede Moskva foran med 0-1. Kuranyi kom atter tæt på et kvarter efter, inden hjemmeholdet slog til.
Rundet 25 minutter modtog Gonzalo Higuain en flot stikning i dybden, der resolut blev sendt i netmaskerne til 1-1. Den flotte scoring fik for alvor gang i Napoli, der kom på 2-1 fem minutter efter. Fra 11 meter udnyttede Higuain et straffespark, og sikrede føringen ved pausen.
Dynamo Moskva kom yderligere i problemer efter pausen. Under et minut inde i anden halvleg modtog Roman Zobnin sin anden advarsel, og måtte tage turen mod et tidligt bad. Dette udnyttede Napoli til at lukke affæren.
Ti minutter efter pausen fandt Gonzalo Higuain på ny plads i dybden, hvor han køligt bragede værterne på 3-1, og dermed sikrede sit hattrick. Napoli sad på resten af opgøret, hvor nettet dog ikke kom til at blafre yderligere trods flere store tilbud.
1-3 blev også cifrene i det spanske møde mellem Villareal og Sevilla. Vitolo bragte gæsterne foran i kampens første minut, og Sevilla udnyttede momentum til at gå til pause foran med 0-2.
Villareal reducerede kort inde i anden halvleg, men fem minutter efter pausen sikrede Gameiro cifrene på 1-3.