Video : Tipsbladet
Europa League

Icardi mistede anførerbind og udeladt af trup: Spalletti forklarer årsagen

Inters træner Luciano Spalletti fortæller nu, hvad der ligger bag, at Icardi er blevet frataget anførerbindet og droppet til kampen mod Rapid Wien.

Onsdag har budt på både et frataget anførerbind og en manglende udtagelse til den kommende Europa League-kamp for Inters argentinske angrebsstjerne Mauro Icardi. Nu viser det sig, at udtagelsen var Icardis eget valg.

Det fortæller Inter-træner Luciano Spalletti i et interview med Sky Sport Italia.

- Det var ham selv, som ikke ville være en del af truppen. Han var udtaget, men han var skuffet over, at han mistede hvervet som anfører. Men det var også en svær beslutning for at træffe og fortælle ham, lyder det fra Spalletti.

Inter-træneren peger da også på, at det er en nødvendig beslutning, som kan gavne hele holdet.

- Der er sket ting omkring ham, som har forstyrret ham og det hold, som han var anfører for. Nu skal vi have fokus på torsdagens kamp, forklarer Spalletti.

I den seneste tid har der angiveligt været problemer med forlængelse af spillerens kontrakt, som muligvis spiller ind på de forstyrrelser, som Luciano Spalletti fortæller om til det italienske medie.

Kampen mellem Rapid Wien og Inter spilles torsdag klokken 18.55.