Video : Tipsbladet
Europa League

Ingen FCK'ere på rundens hold i Europa League

UEFA har fundet frem til 11 navne, der udgør rundens hold i den anden spillerunde i Europa League-gruppespillet. Ligesom i første runde er ingen FC København-spillere kommet med.

Endnu en uge med europæisk topfodbold lakker mod enden efter kampe i både Champions League og Europa League.

Torsdag aften blev anden runde i Europas næstfineste klubturnering afviklet, og her var der blandt andet sejre til danske FC København, svenske Malmö og norske Sarpsborg. 

Selvom alle tre hold havde danskere på banen, er der dog alligevel ingen af dem, der ifølge UEFA har gjort sig fortjent til at komme med på rundens hold efter anden spillerunde. 

Holdet bestemmes i samarbejde med statistik-systemet "FedEx Performance Zone", så det skal også med i ligningen, at det er på baggrund af tal, at de udvalgte 11 er blevet hædret.

Hele holdet kan ses nedenfor.

UEFA's Rundens Hold i Europa League - 2. spillerunde

Målmand: Andrei Lunev (Zenit Skt. Petersborg)

Højre back: James Tavernier (Rangers)
Central forsvar: Sokratis Papastathopoulos (Arsenal)
Central forsvar: Ibrahima Konaté (Leipzig)
Venstre back: Danny da Costa (Eintracht Frankfurt)

Højre midtbane: Marin Tomasov (Astana)
Central midtbane: Leandro Paredes (Zenit)
Central midtbane: Kristoffer Zachariassen (Sarpsborg)
Venstre midtbane: Filip Kostić (Eintracht Frankfurt)

Angriber: Léo Jabá (PAOK)
Angriber: Alfredo Morelos (Rangers)