Video : Tipsbladet
Europa League

Irriteret Fischer: Vi spillede ikke godt

Viktor Fischer var skuffet over FC Københavns præstation i nederlaget til Malmö FF.

Viktor Fischer var frustreret og kastede med sine handsker, da FC Københavns kamp mod Malmö FF blev fløjtet af.

Københavnerne tabte kampen med 0-1, og Viktor Fischer troede, at man således var ude af Europa League.

Men Dynamo Kiev fik blot 1-1 hjemme mod FC Lugano, og derfor gik de danske mestre videre til forårets knockoutkampe. Alligevel var Fischer ikke tilfreds efter kampen.

Læs også:LIVE: Sådan gik det, da FCK mødte Malmö FF

- Jeg vidste ikke, at vi var gået videre på det tidspunkt. Og så var jeg bare irriteret over det hele. Det kunne have været en fantastisk aften, men jeg synes ikke, at vi greb den, og det var jeg bare irriteret over. Og så vidste jeg ikke, at vi var gået videre.

- Men jeg synes bare ikke, at vi spillede godt. Jeg er lidt irriteret over præstationen, udtaler han til 6'eren.

Kantspilleren følte blandt andet, at FCK blev for bange for at spille med bolden og i stedet prøvede med for mange lange bolde.

Læs også:FC København taber hjemme i EL mod Malmö FF

- Var det blevet 0-0, havde det været en kedelig aften, som havde været mere forløsende, fordi vi havde stået med det samme som Malmö, og vi havde forsvaret det godt. Men så snart de får scoret, står man jo også med en følelse af, at vi ikke har gjort nok for det. At vi venter for meget.

- De får scoret til sidst, fordi vi venter for meget og ikke vil nok offensivt og ikke tør at spille. Det bliver lidt for meget lange bolde, som vi gerne vil vinde, og derfra skal vi jo have noget sikkerhed, hvis vi vinder dem. Men det får vi ikke rigtigt, og så bliver det lidt frem og tilbage.

FC København går videre som nummer to i Gruppe B.

Læs også:Lugano overrasker og sender Dynamo Kiev ud

Læs også:Falk: Det er en mærkelig fornemmelse

Læs også:Karakterer: Patienten overlevede, selv om FCK-missionen mislykkedes torsdag