Video : Tipsbladet
Europa League

Jon Dahls Malmö ude af Europa League efter stort nederlag

Malmö FF røg torsdag aften ud af europæisk fodbold med et 0-3-nederlag hjemme mod Wolfsburg.

Malmö FF med Jon Dahl Tomasson på trænerbænken var torsdag aften på en krævende opgave i Europa League.

I den anden 1/16-finale skulle holdet nemlig hjemme forsøge at få vendt det første 2-1-nederlag til samlet sejr.

Læs også:Tidligere Hobro-spiller før Wolfsburg-brag: Vi skal ud og knuse dem

Det lykkedes ikke, da Malmö tabte så klart som 0-3.

De tyske gæster kom foran 1-0 ved Josip Brekalo kort før pausen. I anden halvleg blev Malmös muligheder for avancement endnu mindre, da Yannick Gerhardt gjorde det til 2-0. Kort efter gned Joao Victor så mere salt i det svenske sår, da han lavede Wolfsburgs tredje mål. Kampen sluttede 0-3.

Læs også:Optakt: Celtic FC - FC København

Dermed ender det med samlet 5-1 til Wolfsburg, og Malmö FF og Jon Dahl Tomasson er færdige i europæisk fodbold for denne omgang.

Læs også:Jon Dahl om svært brud med landsholdet: Det var tid til at blive cheftræner igen

Læs også:Optakt: FC København - Celtic FC

Læs også:Svensk stopper: Jeg fik min selvtillid tilbage i Hobro