Video : Tipsbladet
Europa League

Lazio-profil: Vi vil gå hele vejen i Europa League

Lucas Leiva glæder sig over Lazios sejr i Europa League, men understreger, at holdet vil gå hele vejen i turneringen.

Med en 2-0-sejr over Dynamo Kyiv på udebane – og en samlet 4-2-sejr – sikrede Lazio sig en plads i Europa Leagues kvartfinale torsdag.

Men klubben fra den italienske hovedstad er ikke tilfredse endnu og vil gå hele vejen. Det fastslår midtbaneprofilen Lucas Leiva, der åbnede scoringen i gårsdagens kamp.

- Jeg er glad for, at jeg scorede, og at jeg hjalp holdet. Det var vigtigt at vinde, men nu skal vi fortsætte, fordi vi kan komme langt i den her turnering.

- Vi sætter ingen grænser for os selv, og vi vil gå hele vejen. Vi ved, at der er stærke hold i Europa League, men vi er et af dem, fortæller Leiva ifølge Football Italia.

Leiva og co. finder ud af, hvem de skal møde i kvartfinalerne af turneringen, når der trækkes lod om det fredag klokken 13.00.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.