Lyon videre efter straffedrama
Paolo Bruno/Getty
Europa League

Lyon videre efter straffedrama

Der måtte 16 spark til fra pletten, inden Lyon havde slået Besiktas og nu er i semifinalerne i Europa League

Olympique Lyon bev det sidste hold, der sneg sig med i Europa League-semifinalerne, da det blev til en sejr over Besiktas på straffespark.

Det første opgør var endt 2-1 til franskmændene, og det sluttede det også denne aften efter den ordinære spilletid i tyrkernes favør.

Talisca sendte Besiktas i front efter 27 minutter, men Alexandre Lacazette fik udignet syv minutter senere. Talisca fik dog headet bolden ind til 2-1 efter en lille time, og så måtte kampen ud i forlænget spilletid.

Det måtte Manchester United-Anderlecht samt Schalke 04-Ajax også, men de kampe blev afgjort i de to gange 15 minutters ekstra bold.

Her måtte man ud i straffespark, og det var helt lige til 6-6 på blandt andet en scoring fra den tidligere FCK´er Atiba Hutchinson, som spiller for Besiktas.

Så fulgte tre missere  træk, og dermed kunne Maxime Gonalons sende det sidste og afgørende spark ind for franskmændene, som er med i puljen i morgen sammen med Ajax Amsterdam, Manchester United og Celta Vigo.