Video : Tipsbladet
Europa League

Mkhitaryan: Nyder at spille offensiv fodbold igen

Henrikh Mkhitaryan er glad for at være skiftet til Arsenal, hvor han mener, der bliver spillet mere offensiv fodbold.

Når Arsenal tager imod bliver det svenske Östersunds torsdag aften, bliver det formentlig med Henrikh Mkhitaryan i startopstillingen.

Den armenske offensivprofil skiftede i løbet af januar til Arsenal som en del af handlen, der sendte Alexis Sanchez til Manchester United, men Mkhitaryan er dog ikke ked af at være endt hos Arsenal. Tværtimod.

I et interview med ESPN fortæller han således, at han føler, at han passer bedre ind i Arsenals spillestil, og sammenligner den med den spillestil, han kender fra sin tid i Dortmund.

- I det sidste år, jeg spillede i Dortmund med (Jurgen, red.) Klopp, spillede Dortmund rigtig god fodbold, og jeg føler, at spillestilen i Arsenal kan sammenlignes med den i Dortmund, lyder det fra Mkhitaryan, der fortsætter:

- Jeg er virkelig glad for at være her. Jeg får fornøjelsen af at spille offensiv fodbold og være en del af Arsenal. Alle offensivspillere vil spille offensiv fodbold. For mit vedkommende, så har jeg altid elsket at spille offensiv fodbold. Det er ikke let at forsvare hele tiden.

Mkhitaryan spillede halvanden sæson i Manchester United under Jose Mourinho, inden han skiftede til Arsenal.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.