• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Europa League Ole Hoffskov

Optakt: Atletico Madrid - FC København

FC København fik en endefuld i Telia Parken, så udekampen mod Atletico Madrid er én, der bare skal overståes for begge mandskaber.

Af Ole Hoffskov

Kampfakta:
Kampstart: Torsdag klokken 19.00
Spillested: Wanda Metropolitano
Dommer: Gediminas Mažeika, Litauen 
På TV: Kanal 5
Hashtag: #atmfck #eldk

Holdnyt:
Atletico Madrid:
Den spanske storklub kom godt nok bagud, men der var aldrig tvivl om, at de ville vinde opgøret i Telia Parken, og sejren på 4-1 var ikke ét mål for stort. De mange stjerner på holdkortet var mere, end FC København kunne håndtere.

Atletico Madrid var uden Diego Costa mod FC København, men det var bestemt et stjernespækket mandskab, Diego Simeone sendte på banen i den danske nationalarena. Navne som Koke, Antonie Griezmann og Diego Godin er svære at hamle op med, når man er fra FCK.

Atletico Madrid varmede op til returkampen mod FC København med en 2-0-sejr over Athletic Bilbao, og holdet er fortsat solidt plantet på andenpladsen i La Liga. Målene blev sat ind af Kevin Gameiro og Diego Costa.

Det er meget sandsynligt, at Diego Simeone vil stille med et reservespækket mandskab torsdag mod FC København.

FC København:
Det bliver ikke FC Københavns sæson. Nederlaget til Atletico Madrid er den slags, man kan leve med, man løverne så igen utroligt tamme ud, da det søndag blev til et 1-3-nederlag til FC Midtjylland i Superligaen.

Mod Atletico Madrid blev det begået nogle katastrofale fejl i defensiven, og det blev bestemt ikke bedre mod FC Midtjylland. Det må give grund til voldsom bekymring hos Ståle Solbakken, at folk som Denis Vavro og Michael Lüftner virker så rystende usikre.

Erik Johansson er tilbage på træningsbanen i FC København, og ham har løverne godt nok savnet. Der er ingen tvivl om, at mestrene krydser fingre for, at hans blotte tilstedeværelse kan få noget ro tilbage på holdet. Det bliver ikke mod Atletico Madrid, at svenskeren gør comeback - han mangler stadig noget, før han kan spille.

Efter 1-4-nederlaget lagde Ståle Solbakken ikke skjul på, at FCK er chaneløse i forhold til videre avancement, og han fastslog i den forbindelse, at opgøret på Wanda Metropolitano kan byde på spilletid til flere af de normale reserver. 

Robin Olsen, Nicolai Boilesen og Federico Santander bliver sapret, mens Aboubakar Keita heller ikke er med.

Karantæner:
Atletico Madrid: Ingen
FC København: Ingen

Bud på startopstillinger:
Atletico Madrid (4-4-2): Oblak - Vrsaljko, Gimenez, Godin, Hernandez - Vitolo, Gabi, Thomas, Carrasco - Gameiro, Torres

FC København: (4-4-2): Andersen - Ankersen, Vavro, Lüftner, Bengtsson - Skov, Gregus, Zeca, Thomsen - Pavlovic, Sotiriou

Profilen:
Som skrevet har Ståle Solbakken åbnet for, at nogle af de normale reserver får mulighed for at vise sig frem i Madrid, og det kan meget vel være en spiller som Nicolaj Thomsen. Den tidligere AaB-profil har på intet tidspunkt formået at bide sig fast i FC København, og han mangler i høj grad kamptræning efter nogle drilske skader. Det bliver ikke nogen nem kamp at vise sig frem i, men mon ikke, at Nicolaj Thomsen trods alt ser frem til kampen på Wanda Metropolitano alene på grund af udsigten til spilletid.

Vidste du, at..:
Robin Olsen er den eneste spiller i FCK-truppen, der har prøvet at møde Atletico Madrid i en udekamp. Det gjorde han for Malmö FF i Champions League-gruppespillet den 22. oktober 2014. Her holdt Robin Olsen buret rent i hele første halvleg, inden Atletico Madrid hamrede fem bolde forbi ham efter pausen. Han får ikke chancen for at gentage bedriften i udekampen mod Atletico , for han er ikke med i truppen.

Dom:
Det kan meget vel blive to reservespækkede mandskaber, der stiller til start på Wanda Metropolitano, og da kampen om videre avancement er afgjort, er det ikke sikkert, de 90 minutter bliver nogen særlig stor oplevelse. FC København går formentlig på banen med et lille håb om ikke at få endnu en røvfuld, og umiddelbart er der en god chance for, at løverne slipper for det. Atletico Madrid vil bare gerne slippe for skader, så det ligner en kamp, de vil køre hjem på rutinen og uden at overanstrenge sig. Atletico Madrid er ikke et hold, der traditionelt smadrer deres modstandere. 

Derfor er buddet herfra et forholdsvis smalt nederlag til FCK. Atletico Madrid vinder 2-0. 

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.

VM

Mere VM

Fokus

Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere
Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere

Nogle profiler har snart kontraktudløb og kan derfor frit forhandle med andre klubber. Tipsbladet.dk bringer her overblikket over de Superliga-spillere, der har kontraktudløb inden for det halve år.