Presset Koeman: Lyon-spiller filmede 10 gange i første halvleg
Foto: Getty Images
Europa League

Presset Koeman: Lyon-spiller filmede 10 gange i første halvleg

Everton tabte torsdag aften med 1-2 hjemme til Lyon, og dermed er presset øget på hollandske Ronald Koeman, som har fået en elendig start på denne sæson.

Godt nok har Everton solgt angriber Romelu Lukaku, men den hollandske manager Ronald Koeman har brugt alle pengene på at købe spillere som Wayne Rooney, Gylfi Sigurdsson, Davy Klaassen og Michael Keane.

Indtil videre har det slet ikke fungeret med de nye folk i Everton, og torsdag aften blev manager Ronald Koeman yderligere presset, i det klubben fra Liverpool tabte med 1-2 hjemme til franske Olympique Lyon i Europa League-gruppespillet. Nu står Everton på bare et enkelt point for de første tre gruppekampe, og holdet er i overhængende fare for at ryge ud.

Efterfølgende var det en manager, der forsøgte at tage noget af presset af sig selv og holdet ved at kritisere dommeren og modspillerne.

- Jeg mener, at spillernes irritation i kampen steg, og der var efter min mening et problem med dommeren.

- Dommeren var hollandsk, men han gjorde slet ikke noget ved Lyon-spillernes film. (Nabil) Fekir filmede 10 gange i første halvleg, sagde Ronald Koeman til Sky Sports efter kampen.

Over for BBC blev han forhold sin egen situation. For ligesom i Europa League går det også skidt for Everton i Premier League.

- En beslutning (om jobbet, red.) ligger hos bestyrelsen, ikke mig, sagde Ronald Koeman og forklarede:

- Hvis bestyrelsen ikke mener, at jeg er den rette mand til jobbet, vil de sige det til mig.

Tidligere i denne sæson har bestyrelsen i Everton støttet op om Ronald Koeman, og det traditionelt set ikke en klub, der trykker på panikknappen. Men hvis resultaterne fortsætter, er det ikke sikkert, at Koeman fortsætter.