Video : Tipsbladet
Europa League

Røde lygter i Malmö: Fulde huse mod FC København

Malmö FF meddeler torsdag eftermiddag på Twitter, at der er udsolgt til aftenens brag mod FC København.

Der er stor interesse for torsdagens opgør i Europa League mellem Malmö FF og FC København, og her få timer før kickoff kan de svenske værter tænde for de røde lygter. Samtlige billetter til opgøret er blevet solgt.

Alllerede for en måned siden kunne FC København meddele, at alle billetter til udebaneafsnittet var blevet revet væk - det tog kun 38 minutter. De danske mestre har fået stillet 1.350 billetter til rådighed, men man kan nok godt regne med, at mange flere københavnere tager turen over Øresundsbroen for at opholde sig i byen under kampen. 

Læs også:BIF-komet foran første derby: Vil gå blødende fra banen

Malmø Stadion har en kapacitet på 21.000 tilskuere til hjemmekampe i Europa, og deraf vil cirka 20.000 altså holde med hjemmeholdet. FCK kan med andre ord forvente at komme under et massivt tryk i torsdagens kamp.

FC København lagde fra land med en sejr over FC Lugano i Europa League, mens Malmö FF tabte på udebane til Dynamo Kiev, så der er pres på svenskerne inden det skandinaviske brag, som fløjtes i gang klokken 21.00.

Læs også:Fjendetjek: Islandsk EM-helt og ungt rekordindkøb kan drille FCK

FCK og MFF møder hinanden igen den 12. december i Telia Parken. 

Læs også:45 kilometer hjem: UEFA-regel har tvunget FCK til at sove i Malmø

Læs også:Ekspert om FCK's rekordindkøb: Han har været smertefuldt ordinær

Læs også:Bartolec er slet ikke i tvivl: FC København er bedst i Skandinavien