Roma reddet af sen træffer
Foto: Fabrizio Giovannozzi/Polfoto
Europa League

Roma reddet af sen træffer

AS Roma fortsætter sin svingende form, men reddede 1-1 til allersidst mod Fiorentina.

De er konkurrenter i Serie A, men torsdag var der ekstra gnist, da Fiorentina tog imod AS Roma. Første Europa League-møde skulle finde en vinder, og det var en mission, som Fiorentina kom bedst fra. 

Roma åbnede dog aggressivt, og pressede højt. Det var dog Fiorentina, der først kom tæt på. Borja Valero fik en gylden mulighed i feltet efter 13 minutters spil, men forsøget blev blokeret i sidste øjeblik. Sådan slap gæsterne dog ikke fem minutter efter. 

Mohamed Salah fandt Josip Ilicić, der i feltet bragede bolden i fjerneste målhjørne til 1-0. AS Roma fik gyldne tilbud i halvlegens sidste minutter, menn store afbrændere sendte Fiorentina til pause foran med 1-0. 

I anden halvleg startede begge hold afventende, men med en halv time igen fik gæsterne en gylden mulighed. Et straffespark blev begået, men fra 11 meter svigtede Adem Ljajić. 

Marcos Alonso var tæt på at øge til 2-0 med tyve minutter igen efter en forrygende aktion. En større dribletur skabte en stor mulighed, men Alonso misbrugte forsøget, der skulle vise sig at blive dyrt. Kort efter var det nemlig Roma, der slog til. 

Seydou Keita nåede først frem til et indlæg, og pandede køligt bolden i netmaskerne uden chance for Neto i Fiorentina-målet. Scoret blev der ikke yderligere, og dermed er alt lige før returkampen den 19. marts. 

På Goodison Park kom Everton overraskende bagud, da Dynamo Kiev sikrede en flot start. En scoring før pausen fra Steven Naismith sikrede dog fornyet liv, inden Romelu Lukaku afgjorde efter pausen til 2-1.