Video : Tipsbladet
Europa League

Russisk topdommer passer fløjten i dansk VAR-debut

Russeren Sergei Karasev dømmer torsdagens opgør mellem FC København og Celtic FC.

Torsdag kan man opleve VAR for første gang på dansk grund, når FC København tager imod Celtic FC i 1/16-finalen i Europa League, og det bliver en russer, som skal sikre, at det hele går ordentligt til.

40-årige Sergei Karasev er således blevet udpeget som dommer, og det er en rutineret herre, der skal passe fløjten i Telia Parken.

Læs også:Celtic-boss om FCK: Kunne have været værre, kunne have været bedre

Sergei Karasev har i denne sæson dømt tre kampe i Champions League-gruppespillet, og han har i det hele taget dømt på højeste niveau i mange år. I 2018 dømte han opgøret mellem Australien og Peru i Danmarks gruppe ved VM. I sæsonen 2017/2018 passede han desuden fløjten i en semifinale i Europa League.

Russeren har to gange tidligere stiftet bekendtskab med et dansk hold. I 2015 dømte han semifinalen ved U21-EM mellem Danmark og Sverige, et opgør svenskerne vandt 4-1, og det var ligeledes Karasev, der dømte Esbjerg fB's 1-3-nederlag til Fiorentina i Europa League i 2014.

Læs også:FCK-back før Celtic-opgør: Der er store forventninger fra vores fans

De to VAR-dommere i Telia Parken bliver Karasevs landsmænd Vitali Meshkov og Sergei Ivanov. 

Læs også:Tårerne fik frit løb: Pieros Sotiriou har sagt farvel i FCK

Læs også:Optakt: FC København - Celtic FC

Læs også:Torsdag kommer VAR til Danmark: Sådan bliver det i Parken