Schmeichel advarer United mod FC Midtjylland
Europa League

Schmeichel advarer United mod FC Midtjylland

Peter Schmeichel er ikke tryg forud for Manchester Uniteds første møde med FC Midtjylland i Europa League torsdag.

Det er et slingrende Manchester United-hold, der i denne uge lander i Danmark for at gøre klar til torsdagens første opgør mod FC Midtjylland i Europa League 1/16-finalen.
 
Storholdet, der har hollandske Louis van Gaal ved roret, tabte lørdag til bundholdet fra Sunderland og tabte igen et vigtigt skridt i forhåbningen om igen at komme med i Champions League.
 
Manchester United kommer med en form, der fra Premier League byder på bare tre sejre i de seneste 13 spillerunder.
 
Klub-ikon og fortsat glædende fan, Peter Schmeichel, ærgrer sig over klubbens nuværende forfatning og advarer holdet mod at tage for let på opgaven mod FC Midtjylland.
 
- Der er to farer for United i Herning, som jeg ser det. De må ikke undervurdere de danske mestre, og Louis van Gaal bør ikke holde flere af de bedste folk ude af kampen på torsdag.
 
- Jeg tror, at FCM-holdet har stor selvtillid, bl. a. efter at have slået Southampton ud i Europa League. FCM har mange gode spillere, og de er underdog, når de møder United. FCM kan kun overraske, for United er selvfølgelig favorit, siger Peter Schmeichel til Politiken og peger på FC Midtjylland-spillernes sult og lyst til at præstere som en af de årsager, der kan sende Manchester United ud i yderligere problemer. 
Kampen i Herning bliver sat i gang torsdag klokken 19.00 - der er returopgør syv dage senere i Manchester.