Sen Dortmund-scoring sendte Atalanta ud i mørket
Foto: Getty Images
Europa League

Sen Dortmund-scoring sendte Atalanta ud i mørket

Borussia Dortmund er videre i Europa League efter samlet sejr over italienske Atalanta. Returopgøret endte 1-1 i Italien.

Atalanta tabte i sidste uge med 3-2 på Sigdal Iduna Park til Borussia Dortmund, og de to udebanemål så længe ud til at blive guld værd, da de fik besøg af tyskerne i returopgøret torsdag aften. 

Andreas Cornelius startede ude for hjemmeholdet og kunne efter 10 minutter juble med resten af Atalanta-bænken, da Rafael Toloi prikkede bolden i nettet efter et hjørnespark. 

Med scoringen var det pludselig gæsterne, der skulle jagte et resultat, da 3-3 ville sende italienerne videre på reglen for flest udebanemål. 

Borussia Dortmund kæmpede for en udligning, og med syv minutter igen lykkedes det også, da Marcel Schmelzer scorede det forløsende mål for gæsterne.

Andreas Cornelius blev efterfølgende sendt på banen, men hverken han eller resten af Atalanta-mandskabet formåede at svare igen, og italienerne er derfor ude af Europa League.

Borussia Dortmund sikrede sig derimod billetten til turneringens ottendedelsfinaler med en samlet sejr på 4-3. 

Andensteds vandt AC Milan 1-0 over Ludogorets Razgrad og er dermed også klar til ottendedelsfinalerne med en samlet sejr på 4-0. Fabio Borino blev kampens enlige målscorer.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.