Shevchenko gjorde det af med City
Andriy Shevchenko er efterhånden blevet en aldrende herre og det er et stykke tid siden, at ukraineren for alvor havde sine velmarksdage. Men han kan altså stadig lave mål.
Det beviste han, da Dynamo Kiev havde besøg af Manchester City i Europa League. Efter 25 minutters spil bragte Andriy Shevchenko nemlig hjemmeholdet foran med 1-0, og da Oleg Gusev udbyggede føringen til 2-0 i 2. halvleg endte det med en overraskende sikker sejr til ukrainerne, der står med gode kort på hånden inden returmødet i England.
I Portugal vandt Benfica med 2-1 over Paris SG.