Simeone hylder Costa: Det var det her, kan kom tilbage for
Foto: Denis Doyle/Getty Images
Europa League

Simeone hylder Costa: Det var det her, kan kom tilbage for

Holdets store profiler trådte ifølge Diego Simeone i karakter, da Atletico Madrid slog Arsenal ud og spillede sig i Europa League-finalen. Men én stjerne overstrålede dog dem alle

Diego Costa scorede kampens enlige mål, da Atletico Madrid spillede sig i finalen i Europa League med en samlet sejr på 2-1 over to kampe mod engelske Arsenal. Diego Costa har siden vinter været tilbage i klubben efter et ophold i Chelsea, efter han forlod Atletico til fordel for Premier League-klubben tilbage i 2014.

Og hvis du spørger Atletico-manager Diego Simeone, var det netop for kampe som i går, at Diego Costa vendte tilbage til den spanske hovedstadsklub. Det fortalte han ifølge spanske Sport efter kampen, hvor han hyldede angriberen for hans store betydning for kampens resultat.

- Costa kom tilbage for aftener som den. For at være vigtigt, for at lede fra front. Dette hold har brug for en aggresiv angriber, og det er lige præcis, hvad han er.

Det var dog ikke kun Costa, som Diego Simeone så spille en god kamp mod Arsenal. Faktisk mener han, at han så flere af holdets store profiler gøre en god figur, hvilket var afgørende for, at det blev Atletico, der bookede finalebilletten.

- Holdet svarede godt igen i sidste uge (hvor Sime Vrsjalko fik rødt kort, red.). De led. Jan Oblak havde en god kamp, men det er hvad du har brug for i de store kampe. Du har brug for, at de store spillere træder i karakter, og hele holdet var oppe på det niveau. 

Efter 1-1 i det første opgør på Emirates var sejren på 1-0 nok for Atletico Madrid til at gå i finalen. Her skal de møde franske Marseille, der efter forlænget spilletid slog Red Bull Salzburg ud af den anden semifinale. Finalen spilles den 16. maj på Parc Olympique Lyonnais i Lyon.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.