Video : Tipsbladet
Europa League

Skæbnekamp mod Riga FC: Her er FCK's startopstilling

Her er FC Københavns startopstilling i aftenens vigtige Europa League-kvalifikationskamp mod Riga FC i Telia Parken.

Dame N'Doye, Jonas Wind, Andreas Bjelland, Robert Mudrazija, Nicolai Boilesen og Stephan Andersen.

Så lang er skadeslisten i FC København, og når man dertil medregner, at Pep Biel har karantæne, er der pludselig ikke så mange at vælge imellem for Ståle Solbakken til aftenens vigtige Europa League-kvalifikationskamp mod Riga FC i Telia Parken. 

Men der skal naturligvis sendes 11 mand på banen, og FC København er alt andet end lige stadig favoritter til at ekspedere Riga FC ud over to kampe. Løverne kan glæde sig over, at nyerhvervelsen Michael Santos er klar og kan få lyndebut torsdag aften - han starter opgøret mod Riga FC på bænken.

Her er FC Københavns startopstilling:

Sten Grytebust - Karlo Bartolec, Sotirios Papagiannopoulos, Victor Nelsson, Pierre Bengtsson - Carlo Holse, Carlos Zeca, Jens Stage, Rasmus Falk - Viktor Fischer, Pieros Sotiriou 

Riga FC starter med følgende 11 spillere:

Ozols - Rugins, Panic, Cernomordijs, Petersons - Sharpar, Roger, Brisola - Fjodorovs, Kamess, Stuglis. 

Der er kickoff klokken 19.45.