FC Midtjyllands cheftræner er langt fra tilfreds med sit mandskabs præstation mod Rangers torsdag aften.
FC Midtjylland trådte torsdag aften ind i Europa League-kvalifikationen, og de fik en forfærdelig start på deres europæiske eventyr. Efter et 4-2-nederlag på hjemmebane ser det nemlig ud til, at det bliver et kort eventyr.
Og cheftræner Kenneth Andersen gjorde det også meget klart efter kampen, at han var yderst skuffet over præstationen.
Læs også: Bedst og værst: Enmandshæren Sory Kaba gjorde ondt på Rangers
- Det skyldes jo mange forskellige ting, fordi det er forskellige mål, men sådan generelt set er det fordi, at vi spiller dårligt forsvarsspil.
- Jeg har det ad helvede til. Jeg synes, at med det, der var stablet op her på stadion, og det, vi selv havde stillet os i udsigt, er jeg sindssygt skuffet over, at vi kan levere en præstation som den her på hjemmebane, fortæller Kenneth Andersn til 6’eren.
Cheftræneren tvivler også på, at det lykkes for FC Midtjylland at vende opgøret, når der i næste uge spilles returopgør i Skotland:
- Der skal vist et mindre mirakel til, hvis vi skal videre i den her turnering, når vi har lukket fire mål ind og tabt med to mål her, lyder det fra Kenneth Andersen.
Seneste rygter
Chelsea vil hente to PL-profiler
Real Madrid ser på Ajax-stjerne
Fransk Barca-stjerne overvejer City-skifte
Atletico Madrid vil have tysk målmaskine
Manchester City overvejer Inter-stjerne
Fokus
Optakt: OB - AaB
Ob har tabt tre kampe i træk og mærker presset i en svær sæson-afslutning, hvor det mandag aften gælder AaB, der ikke har tabt i de seneste tre runder.