Solbakken lover startplads til reserve
Foto: Getty Images/Jan Christensen
Europa League

Solbakken lover startplads til reserve

Ståle Solbakken kommer til at spille med flere reserver mod Atletico Madrid, heriblandt Nicolaj Thomsen.

Sidste vinter kom Nicolaj Thomsen hjem til FC København efter et kort udlandsophold i Nantes, men kantspilleren har været meget plaget af skader og endnu ikke fået sit gennembrud i den kriseramte klub.

I indeværende sæson er det blevet til 13 optrædener, kun to med fuld spilletid, men i morgen kan Thomsen igen se frem til at blive brugt fra start. Det lover manager Ståle Solbakken.

- Nicolaj kom med en alvorlig skade, og han fik også en kraftig fiberskade i efteråret. Han har kæmpet lidt med tempoet. Jeg kaster ham ud på dybt vand, for han fortjener det. Han spiller fra start, siger Ståle Solbakken ifølge BT Sporten.

Ståle Solbakken forklarer også, at Viktor Fischer kommer til at spille en halvleg, mens Stephan Andersen skal vogte målet.

FC København tager til Madrid med et nederlag på 1-4 i bagagen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.